Kursguide til aktieindekser: Hvad flytter et indeks' kurs?

Da der er mange komponenter, der kan påvirke markedsindeksets struktur og funktion, er indeksets kurser tilbøjelige til at bevæge sig som reaktion på en række andre faktorer end den overordnede præstation, vækst og sundhed i de økonomier og sektorer, der indgår i det.

Derfor er det vigtigt at forstå, hvad der bevæger markedsindeksenes kurser for at kunne forstå og anvende dem effektivt i din handelsstrategi.

Selv om det kan være spændende at følge de bedste på deres vækstrejser, er det vigtigt at forstå, hvad der flytter et indeks' kurs.

TL;DR

• Indekser bevæger sig ud over blot økonomisk vækst: Politiske begivenheder, markedsstemning og ændringer på virksomhedsniveau kan påvirke kurserne på indekset.
• Konstruktionen er vigtig: Indekser opbygges ved hjælp af forskellige metoder, som float-justeret markedsværdi (f.eks. FTSE 100) eller kursvægtet (f.eks. DJIA).
• Eksempler illustrerer volatilet: Begivenheder som Iran-Israel-konflikten, Omicron-udbruddet og Modernas Delta-variant-drevne stigning påvirkede alle indeksværdierne.
• Markedsstemningen er stærk: Frygt eller optimisme blandt investorer driver ofte store udsving i indekset.
• CFD'er på indekser: Platforme som Plus500 giver tradere mulighed for at spekulere i indeksbevægelser uden at eje underliggende aktiver.

Faktorer, der påvirker indeksets kurser

• Politiske og nationale begivenheder: Politiske begivenheder som krige, stridigheder, fredsaftaler og handelsaftaler kan destabilisere og ændre indeks.

  For eksempel har konflikten mellem Iran og Israel haft en blandet effekt på de globale aktieindekser i 2024 og 2025, hvilket understreger usikkerheden og de skiftende risikoopfattelser blandt investorerne.

  I begyndelsen reagerede markederne med øget volatile og kraftige fald, da spændingerne eskalerede, især efter betydelige militære aktioner som israelske luftangreb på iranske mål. Investorerne søgte i første omgang sikkerhed, hvilket fik kurserne på olie til at stige og de traditionelle "sikker havn"-aktiver som guld og den amerikanske dollar til at stige.

  Men da konflikten fortsatte uden at forårsage større forstyrrelser i de globale olieforsyninger eller udløse en bredere regional eskalering, rettede mange aktieindekser, herunder dem i USA, Europa og Mellemøsten, sig og opnåede endda gevinster. Det tyder på, at investorerne, i det mindste midlertidigt, ser bort fra de bredere risici.

  Når det er sagt, var markedet stadig følsomt. På dage, hvor frygten for en større regional konflikt eller forstyrrelser af vigtige olieruter som Hormuzstrædet blev intensiveret, oplevede aktieindekserne fornyede fald. Omvendt nød energisektorens aktier generelt godt af de stigende kurser på olie.

  Mens Iran-Israel-konflikten har forårsaget kortsigtede markedsudsving og perioder med uro blandt investorerne, har de globale aktieindekser stort set stabiliseret sig, forudsat at der ikke sker en væsentlig eskalering eller større trussel mod olieforsyningskæderne. En mere alvorlig og varig påvirkning af markedet ville fortsat være mulig, hvis konflikten blev uddybet, eller hvis vigtig energiinfrastruktur blev kompromitteret.

• De virksomheder, der udgør indekset: Ændringer i virksomhedens politikker, beslutninger, værdier og andre relaterede faktorer kan påvirke indekset som helhed. Det betyder, at makroøkonomiske ændringer kan føre til store forskydninger i hele indekset.

  Modernas øgede værdi under udbredelsen af Delta-varianten er et eksempel på dette. Derfor gav "Moderna-aktien et afkast på 434 %" i august 2021, hvilket let overgik gennemsnittet for S&P 500 (USA 500), som var 33 %."

• Økonomisk statistik: Data som inflation, arbejdsløshed, rentesatser, virksomheders indtjeningsrapporter, forbrugerdata og meget mere kan ændre indeksenes bevægelser. En god illustration af, hvordan økonomiske data ændrer markedsindeks, er Powells latent høgeagtige udtalelse efter hans genudnævnelse i november 2021, hvor indeks som S&P 500 og USA 30 først faldt og derefter steg igen. Et andet eksempel er Nikkei 225-indeksets (Japan 225) fald i september 2021 på grund af højere inflationsrater.

• Markedsstemning: Markedsstemning, også kendt som "tradernes stemning", henviser til investorernes fremherskende holdning til det aktuelle marked. Med andre ord, når flertallet af investorer spekulerer i, at et marked vil falde, kalder de det et "bearish" marked. Den fremherskende stemning kan derfor påvirke indeksmarkedet og den måde, de handles på. Du kan få advarsler om tradernes følelser, ændringer i kurser og meget mere gennem Plus500's advarselsfunktion. Udsalget af kryptovalutaer i december 2021 er et eksempel på, hvordan tradere påvirker markedsindekserne i lyset af den fremherskende bearish stemning. Dette kan igen have en effekt på Crypto 10's indeks.

Hvordan et indeks er opbygget

Som vi bemærkede ovenfor, indgår der mange variabler i konstruktionen af et markedsindeks, da hvert indeks er baseret på en række forskellige virksomheder. Det betyder, at enhver ændring i deres resultater også kan resultere i en ændring i indekset og dets sammensætning. Når man sammensætter et indeks (en gruppe) af virksomheder, er det derfor vigtigt at måle dem på en måde, der er nyttig, klar og organiseret for investorer.

I 1984 var investorerne f.eks. interesserede i at holde styr på de 100 største virksomheder, der blev handlet på London Stock Exchange. Financial Times Stock Exchange (FTSE), en privat organisation, påtog sig opgaven med at gennemgå indtjeningsrapporter og regnskaber for hver virksomhed, der blev handlet på London Stock Exchange (LSE).

Deres forskning hjalp med at forstå den samlede værdi (markedskapitalisering) af hver virksomhed på børsen. Derefter udvalgte de, de 100 bedste virksomheder baseret på markedsværdi og samlede dem på en liste. Hvert kvartal mødes medlemmerne af FTSE for at gennemgå nye indtjeningsrapporter for at afgøre, hvilke virksomheder der kan forblive på top 100-listen, hvilke virksomheder der vil falde fra, og hvilke virksomheder der vil udfylde de nye ledige pladser.

Plus500 giver tradere mulighed for at handle CFD'er på disse indekser.

Sådan beregnes et indeks' værdi

Det kan ofte være en kompliceret opgave at udregne indeksværdier. For eksempel beregnes FTSE 100-indekset ved at sammenstille den samlede værdi af London Stock Exchanges 100 største virksomheder (FTSE 100). Derfor kan det være svært at forstå dette indeks' udvikling over tid. Ikke desto mindre er der to populære matematiske værktøjer, der bruges til at nedbryde værditallet fra billioner til de mere letfordøjelige tusinder, som vi kender i dag.

• Float-justeret markedskapitalisering Værdiansættelse

  Hvis en virksomhed i første omgang udsteder 1.000 aktier, betyder det ikke nødvendigvis, at 1.000 aktier kan købes eller handles på det åbne marked. De kan beslutte, at 850 aktier (85 %) kan handles frit på London Stock Exchange, mens de resterende 150 aktier (15 %) tildeles interne direktører. Af hensyn til indeksene vil virksomhedens værdi blive beregnet ud fra de 850 aktier på det åbne marked, eksklusive de 15 %, der ikke kan handles. De udtryk, der bruges til at beskrive disse aktier, er 'flydende aktier' eller 'flydende aktier', eller kort sagt 'float'. Desuden betragtes et lavt antal aktier som 'low float-aktier'.

  Dette kan visualiseres som:

  (Alle selskabets aktier - låste aktier) X Aktieværdi = Fritflydende værdi

  FTSE sammensatte i 1984 FTSE100 (UK 100) og gav den en indledende værdi på 1.000 point. For at komme frem til dette tal lavede de en simpel ligning:

  Kombineret floatjusteret markedskapitalisering (Market Cap) for de 100 største LSE-virksomheder =1000

  I det næste kvartal foretog de en ny beregning (ny samlet markedsværdi/tidligere samlet markedsværdi) x 1000= Q2 FTSE100-pointværdi

  Ved hjælp af denne metode kan du se, at når værdien af disse virksomheder vokser, så vokser FTSE100's point også. Bemærk: For at holde fondene så konsistente som muligt skal virksomhederne have en markedsværdi, der svarer til position 90 og kan falde til position 111, før de fjernes.

• Kursvægtet værdiansættelse

  En anden metode er at se på aktiens kurs i forhold til virksomhedens markedsværdi. For at gøre dette sammensætter vi en liste over virksomheder i en gruppe, ligesom vi gjorde for FTSE, bortset fra at vi denne gang ser på kursen på hver enkelt aktie og intet andet. Det er det system, som Charles Dow og Edward Jones brugte, da de skabte Dow Jones Industrial Average (DJIA) i 1885.

  DJIA giver virksomheder med højere aktiekurser større indflydelse på indeksets bevægelser.

  Den samlede værdi af hver enkelt aktie lagt sammen / divisor (f.eks. 1000) = indeksværdi.

  Bemærk: Divisorværdien oplyses ikke og ændres regelmæssigt for at undgå for stor volatile.

Forståelse af indeksudsving

Nu hvor vi har udforsket, hvordan indeks beregnes, og fået et eksempel på, hvordan de er opbygget, kan vi begynde at forstå deres værdiansættelse, og hvordan de bevæger sig op og ned.

Under større markedsbegivenheder som naturkatastrofer, internationale handelstvister eller coronapandemien, og især fremkomsten af en ny virusvariant som Omicron- og Delta-stammerne, bliver aktionærerne nervøse for, at værdien af deres investeringer kan falde. Denne angst kommer til udtryk ved, at de sælger deres aktier. Nogle aktionærer vil måske være glade for at sælge, fordi de ved, at hvis de holder fast i deres investeringer i lang tid, er der en risiko for, at virksomheden går konkurs, og at værdien af deres investeringer forsvinder. Når markedet bliver oversvømmet af sælgere, kan der komme købere ind og hente aktier til en reduceret kurs.

På den anden side kan ny teknologi, handelsaftaler, positive indtjeningsrapporter eller enhver anden grund til at føle sig optimistisk på markedet få investorer til at investere massivt i virksomheden, hvilket øger efterspørgslen efter en aktie, der er i et fast udbud.

Når værdien af en virksomhed vokser, kombineret med udbuddet og efterspørgslen efter dens aktier, flytter det også kursen.

Når man ser på værdien af et indeks, vinder og taber virksomheder løbende værdi på daglig basis, men alligevel kan gennemsnittet balancere. Det er grunden til, at nogle af de bedste selskaber kan miste værdi, men hvis værdien af andre selskaber stiger, kan den samlede værdi af indekset forblive den samme.

Konklusion

Markedsindekser er dynamiske finansielle instrumenter, som påvirkes af komplekse faktorer, der rækker ud over simple økonomiske resultater. Indekskurserne er i konstant bevægelse fra geopolitiske begivenheder og nationale politiske ændringer til virksomhedsspecifikke nyheder, økonomiske indikatorer og skiftende investorstemning.

At forstå disse komponenter gør tradere i stand til at navigere i markedets volatilitet og hjælper dem med at træffe informerede beslutninger, når de handler med indeksbaserede instrumenter som CFD'er.

At forstå, hvordan indeks konstrueres og beregnes, hvad enten det er ved hjælp af float-justeret markedskapitalisering eller kurs-vægtede metoder, giver også en kritisk kontekst til at fortolke deres bevægelser. Viden er dit stærkeste handelsværktøj i den evigt foranderlige verden af markedsindekser.

*Tidligere resultater afspejler ikke fremtidige resultater

*Produktudbuddet er underlagt operatøren